Gældende fra 1. maj 2025
Firma: Padel Pusher ApS
CVR-nummer: 38644815
Adresse: Agerbakken 18, 8362 Hørning, Denmark
Telefon: +45 31 49 46 53
E-mail: [email protected]
Abonnementsprisen afhænger af den valgte abonnementstype. Beløbet opkræves automatisk hver måned via den valgte betalingsmetode. Kvittering fremsendes pr. e-mail.
Vi accepterer følgende betalingsmetoder:
Ved valg af MobilePay som betalingsmetode vil beløbet blive trukket på din tilknyttede betalingskonto automatisk på fornyelsesdatoen. Betalingen vil fremgå på din bankkonto og i din MobilePay aktivitetsoversigt.
Alle abonnementer fornyes automatisk hver måned, medmindre abonnementet opsiges. Beløbet trækkes på fornyelsesdatoen, som er samme dato som din oprindelige tilmeldingsdato.
Med abonnementet får du adgang til padelbat(s) fra vores udvalg af kvalitetsbats. Antallet af bats og hvor ofte du kan bytte afhænger af dit valgte abonnement:
Du må kun have det antal bats i din besiddelse, som dit abonnement tillader.
Bytning foregår fysisk i vores butik i Padelton. Du skal returnere dit tidligere bat før du kan få et nyt udleveret. For Elite-abonnementet, hvor du kan have to bats ad gangen, skal du stadig returnere et bat for at få et nyt udleveret, men du kan beholde det andet bat.
Personalet foretager en egenhændig vurdering af battets stand ved returnering. Hvis battet vurderes at være beskadiget – uanset årsagen – fx som følge af utilsigtet kontakt med glas, medspillers bat eller bevidst skade i frustration – kan du blive gjort erstatningsansvarlig.
Det er personalet, der vurderer battets tilstand og fastsætter erstatningsbeløbet, som kan udgøre op til 1.500 kr. pr. bat.
Et nyt bat kan først udleveres, når eventuel erstatning er betalt.
Du er ansvarlig for at passe godt på alle bats i din besiddelse. Almindelig slitage ved normalt spil er tilladt, men skade udover almindelig slitage – samt tab eller tyveri – er du ansvarlig for.
Du kan i sådanne tilfælde blive erstatningspligtig med op til 1.500 kr. pr. bat. Det er personalet, der foretager vurderingen og fastsætter det konkrete beløb. Personalets vurdering er endelig og kan ikke appelleres.
Abonnementet er uden binding. Du kan til enhver tid opsige med en måneds varsel. Opsigelse skal ske skriftligt til [email protected].
Bemærk: Hvis du er i restance med betaling af erstatning for beskadigede, tabte eller ikke-returnerede bats, kan abonnementet ikke opsiges, før restancen er betalt fuldt ud. Eventuelle forudbetalte perioder refunderes ikke.
Tjenesten gælder kun for kunder, der personligt kan hente og returnere bats i Padelton. Der tilbydes ikke fragt, levering eller afhentning af bats.
Padel Pusher forbeholder sig ret til at ændre priser og vilkår med 30 dages varsel. Eventuelle ændringer varsles via e-mail. Hvis du ikke accepterer ændringerne, kan du opsige abonnementet jf. punkt 5.
Hvis du ønsker at klage over vores tjeneste eller produkt, beder vi dig kontakte vores kundeservice på [email protected] eller telefon +45 31 49 46 53 hurtigst muligt. Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser inden for 48 timer på hverdage.
Reklamationer over produkter skal ske inden for rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen eller manglen. Reklamationer modtaget inden for to måneder efter, at du har opdaget fejlen, vil under alle omstændigheder være rettidige.
Hvis du og Padel Pusher ikke kan finde en løsning, kan du indgive en klage til:
Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.naevneneshus.dk
Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du kontakte EU-Kommissionens online klageportal: https://ec.europa.eu/consumers/odr/
Tjenesten leveres umiddelbart efter godkendt betaling, hvorefter du kan besøge vores butik i åbningstiden og vælge dit første bat. Der er ingen leveringstid, da tjenesten aktiveres øjeblikkeligt efter betaling er gennemført.
Padel Pusher forbeholder sig retten til at afvise eller opsige et abonnement ved misbrug af ordningen, ved manglende betaling eller ved gentagne skader på udleverede bats.
Ved ændring til et abonnement med færre bats skal alle ekstra bats returneres ved starten af den nye abonnementsperiode.
Disse handelsbetingelser er sidst opdateret d. 12. maj 2025 og erstatter alle tidligere versioner.